Hvad er meningen?
Vi skal gøre hensynet til miljøet nærværende og brede emnet ud, så det ikke kun er for den absolutte elite at sidde og kloge i. Alle skal være i stand til at tænke og handle på en bæredygtig måde, og det bliver lettere, når klimaet er en del af hverdagen.

Hvor og hvornår?
I Horsens og omegn den 26. - 29. november 2009.

Aktiviteter
· Miljørigtig transport
· Klimakonkurrence i skolerne
· Bæredygtigt design
· Bæredygtigt byggeri
· Stand-up om klimaet
· Klimakunst
· Fed musik (Åbningskoncert med Gnags)

Derudover vil der være en masse klima-aktiviteter rundt om i Horsens by og omegn. Lige fra rundtur i solcelleanlæg, bytte-loppemarked, børn og klima, quiz og meget, meget mere.

Hvordan?
Klimafestival vil gerne invitere alle virksomheder, foreninger, institutioner og privatpersoner til at tænke i klima. Vi rejser nogle fyrtårne, mens resten af festivalen sker ved, at vi alle løfter i flok.

Officielt program for Klimafestival 09:
Det officielle program for Klimafestival 09 udkommer den 18. november. Vi trykker naturligvis de 16 sider på bæredygtigt papir og husstandsomdeler programmet til 60.000 husstande i 15 postnumre i og omkring Horsens.
Derudover ligger programmet rundt om i byens butikker samt på andre udvalgte steder.

Hvem står bag?
En lang række aktører fra blandt andet erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, kommune og foreninger samt sportsfolk, kunstnere og debattører, o.m.a.